mandag den 15. juni 2009

Rapstjerne beskyldes for plagiat

Har den danske rapper Jooks rent mel i posen, eller har han ladet sig inspirere lidt for kraftigt af et Outkast-hit?

Har Jooks hugget fra Outkast?
Har den danske rapper ladet sig inspirere for kraftigt af 'Hey Ya' i 'Hun vil ha' en rapper'?

353 har stemt Rapperen Jooks hitter stort lige nu med singlen 'Hun vil ha' en rapper', der råspilles i radioen og i øjeblikket er den næstbedst sælgende single i Danmark.

Men debatten kører i det danske rapmiljø, for har det tidligere medlem af hiphop-kollektivet Rent Mel ikke ladet sig inspirere vel rigeligt af amerikanske Outkast og hittet 'Hey Ya' fra 2003?

'Nummeret fremstår uoriginalt'
Den hiphopkyndige journalist og forfatter til bogen 'Nr 1 - Dansk hiphopkultur siden 1983' Rune Skyum-Nielsen har også bidt mærke i sammenfaldet.



»Det er påfaldende, at sangene har den samme opbygning, og jeg er ikke i tvivl om, at 'Hey Ya' har ligget i underbevidstheden, da 'Hun vil ha' en rapper' blev lavet. Om det er decideret tyveri? Det er svært at svare på, for det er vel efterhånden svært at lave noget med en håndstyret tromme i højt gear, uden det er hørt før«, siger Rune Skyum-Nielsen.

LÆS Rune Skyum-Nielsens anmeldelse af Jooks-albummet 'Priviligeret' i Information (eksternt link)

»Jeg ryger ikke op i det røde felt over det, men det gør, at jeg synes mindre om nummeret, end jeg ellers ville gøre, fordi det fremstår uoriginalt. Det er ærgerligt, når Jooks rent faktisk har skabt et godt nummer, at han ikke rammer den helt rent«, siger Rune Skyum-Nielsen videre.

Også Ekstra Bladets Peter Albrechtsen har bemærket Jooks/Outkast-forbindelsen

SE Albrechtens anmeldelse her (eksternt link)

Men hvad mener du? Er der tale om et plagiat, eller er beskyldningen ude i hampen?

Af rettighedsårsager er politiken.dk desværre ikke i stand til at linke til Outkast: 'Hey Ya', men Jooks-videoen kan ses herunder: