
Alle billetterne i gæsteafsnittet til AGF's første kamp ude mod Horsens er solgt.
Mens AGF's spillere knokler for at komme i topform på Cypern, så arbejdes der hårdt blandt klubbens fans for at få billet til forårspremieren. For selvom der er knap tre uger til kampen d. 16. marts ude mod Horsens, er fodbolden allerede gået i blodet på AGF-fansene.
I hvert fald er alle 1.000 billetter til gæsteafsnittet solgt, så interesserede århusianere må tage til takke med en plads blandt de gule, hvis de vil se kampen fra lægterne.